Det du ikke så på TV: Michael brød sammen under bryllupsrejsen med Torben

Der er mere bag kulisserne i "Gift ved første blik", end seerne får lov at se. Det gælder under Michael og Torbens bryllupsrejse i Split, hvor en stille, men svær samtale endte med tårer, et forladt restaurantbord og en omsorg, ingen TV-seer var vidne til.

Kommunikationen mellem de to havde ellers flydt let fra dag ét, men var i dagene op til samtalen begyndt at gå i stå.

– Efter nogle dage på bryllupsrejse kunne vi gå og gøre os færdige på værelset eller gå tur i gaderne uden at snakke sammen eller grine. Det gjorde mig urolig og ked af det, fortæller Michael til HER&NU.

Stilheden fik ham til at spekulere over, om noget var galt.

– Jeg begyndte at spekulere på, om der var sket noget, eller om der var noget, jeg havde gjort. Derfor ville jeg åbne op for det om aftenen, siger han.

Beslutningen blev startskuddet til en konfrontation, der for alvor satte følelserne i kog. Under samtalen spørger Torben, om Michael er forelsket i ham — og gør samtidig klart, at han selv ikke er det. Selvom Michael heller ikke havde mærket forelskelsen, ramte ordene ham hårdt.

– Det, man ikke ser på TV, er faktisk, at jeg begynder at græde og er nødt til at forlade restauranten, fortæller Michael.

Det var ikke kun Torbens ærlige svar, der gjorde ham berørt, men også erkendelsen af, at de begge var gået ind i eksperimentet med håb om at finde kærligheden, uden at følelsen endnu var der hos nogen af dem.

– Det gjorde mig ked af det på vores begges vegne, at vi begge havde investeret i det her, men ikke havde den der forelskelses-følelse i maven, siger han.

– Jeg havde håbet, at jeg ville blive smask forelsket i den person, der stod der, og bare tænke: "Godt, jeg var single i syv år, nu er det min tur til at få fejet bene væk under mig".

Samtidig lå der en lettelse i Torbens ærlighed.

– Hvis han havde sagt, at han var vildt forelsket og håbede, at jeg også var det, ville jeg have følt, at jeg skuffede. Det var angstprovokerende at åbne op for emnet, men vi følte os nødt til det.

Efter at have taget sig lidt tid alene vendte Michael tilbage til restauranten, hvor Torben tog imod ham med omsorg.

– Han var rigtig god til at fange mig. Da jeg kom tilbage, fik jeg et kram, han holdt mig i hånden og spurgte, om jeg var okay, fortæller Michael.

Torben havde bevidst valgt ikke at følge efter Michael, da han forlod bordet grædende.

– Han sagde, at han godt kunne se, jeg lige havde brug for rum, så derfor gik han ikke efter mig med det samme. Det var rigtig rart.

Parret havde forinden forsøgt at nærme sig hinanden fysisk med håndholden og enkelte kys, men var fra begyndelsen enige om ikke at forcere noget og tage det stille og roligt.

Og selvom Michael endnu ikke har mærket sommerfuglene i maven, har han ikke opgivet håbet om, at følelserne mellem ham og Torben kan udvikle sig med tiden.

– Jeg tror, den kan blomstre. Alle vil gerne have, at den er der med det samme, men man har jo også prøvet, at noget har udviklet sig med tiden, slutter han.