Anmeldelse: Jeanne d'Arc vil provokere – men pomfritbræk er ikke nok

Der er ambitioner at spore, når Sort/Hvid tager fat om Jeanne d'Arc-historien i deres nyeste forestilling. Men spørgsmålet er, om provokation for provokationens egen skyld er nok til at bære en hel aften i teatret.

Soundvenue har anmeldt forestillingen, og konklusionen er tvetydig: Jeanne d'Arc vil gerne provokere, og instruktørerne har ikke holdt sig tilbage. Men når et af forestillingens centrale virkemidler er et pomfritbræk på scenen, begynder man at undre sig over, om teatret er kommet ud af kurs.

Sort/Hvid tager sats

Sort/Hvid er kendt for at udfordre publikum og skubbe til konventionerne for, hvad dansk scenekunst kan tillade sig. Det er en del af gruppens DNA, og det er respektabelt. Men i Jeanne d'Arc-forestillingen føles det indimellem som om, at det grænseoverskridende er et mål i sig selv snarere end et middel til at sige noget meningsfyldt.

Jeanne d'Arc-myten er rig og kompleks: en ung kvinde, der hørte stemmer og ledte Frankrigs hær til sejr, inden hun blev brændt som kætter. Der er masser af materiale at arbejde med – martyriet, den religiøse ekstase, det politiske spil. Og forestillingen rammer tider, der trænger til stærke kvindelige ikoner.

Provokation eller substans?

Anmelderne hos Soundvenue peger på, at forestillingen strejfer disse temaer, men aldrig for alvor fordyber sig i dem. I stedet kastes publikum rundt i en serie af effekter og stunts, der måske vækker opsigt, men ikke efterlader noget at tygge på.

Det er en skam, for potentialet er der. Stykkets udformning og de involverede kunstneres talent kan mærkes. Men ambitionerne overskrider i dette tilfælde det, der faktisk leveres på scenen.

Konklusion

Hvis du er til eksperimenterende scenekunst og ikke er bleg for udfordringer, er Jeanne d'Arc stadig en oplevelse. Men er du på udkig efter en forestilling med substans og gennemslagskraft, skal du måske kigge andre steder hen denne sæson.